Tyrens Nymåne-refleksion: "Tilbage til Ma'at & legemliggørelse af ​​Hathor"

Denne nymåne i Tyren har rørt noget dybt i mig.

Ikke kun følelsesmæssigt, men også åndeligt. Og endda fysisk.

I sidste uge skrev jeg et indlæg om Smerte som en portal til en anden verden.

De sidste par dage føler jeg faktisk, at jeg har gået gennem en indvielsesportal gennem min krop.

Jeg har oplevet en enorm smerte i min lænd i dagene op til denne nymåne i Tyren, som om min krop har båret vægten af ​​disse refleksioner omkring sikkerhed, overlevelse, støtte, tilhørsforhold og stabilitet.

Det føles som om min krop rekalibrerer med Moder Jord.

Tyren er et jordtegn styret af Venus.

Den styrer kroppen, Jorden, ressourcer, vores fundament, næring, sikkerhed, skønhed, værdier og vores forhold til den materielle virkelighed.

Tyren minder mig også om Hathor, gudinden for kærlighed og skønhed. Hun var den kropslige legemliggørelse af Ma'at, den guddommelige moders bevidsthed.

Hvis Ma'at er den hellige orden, er Hathor, hvordan livet føles, når vi lever i overensstemmelse med den orden.

Hathor bringer: glæde, sensualitet, musik, kærlighed, skønhed, frugtbarhed, næring, følelsesmæssig åbenhed.

Og det føles som om denne lunation ikke kun har bedt om følelsesmæssig refleksion, men også om en kropslig bevidsthed og legemliggørelse.

En opbremsning. En dyb lytning og somatisk integration.

En refleksion omkring balance, værdi, overlevelse, sikkerhed, tilhørsforhold og den slags verden, vi har normaliseret at leve i, indtil nu.

Der har været perioder i mit liv, hvor jeg har været dybt rystet af den enorme ubalance, der eksisterer i vores verden, og denne uge mærkede jeg det stærkt i min krop.

En verden, hvor nogle mennesker har mere materiel rigdom, end de nogensinde kunne få brug for, mens andre kæmper for at overleve.

Hvor én person kan tjene på få timer, hvad en anden kan tjene på et helt år.

Og på en eller anden måde er dette normalt.

Forventet. Endda beundret. Et mål for succes.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke imod penge og materiel succes. Men jeg antyder, at det kommer med et dybt ansvar. Flere penge, mere ansvar over for Jorden og menneskeheden.

Det er her, gensidighedens lov kommer ind i billedet.

Jeg beder til, at denne refleksion ikke kommer fra fordømmelse.

Jeg føler, at den kommer fra sorg. Fra ærlighed. Fra sandhed, der lever i mine knogler.

Og fra en dyb indre længsel efter en mere afbalanceret og sand og retfærdig verden.

På det seneste har jeg reflekteret meget over de gamle egyptiske/kemetiske principper for Ma'at.

Ma'at var ikke kun en gudinde, men et princip, en livsstil.

Dette var det sande Moder-princip , hvor der altid er nok til alle, hvor overflod ikke blot bliver målt i ydre succes og akkumulering, men i indre balance.

En livsstil. En forståelse af, at livet kun virkelig kan blomstre, når der er: sandhed, balance, harmoni, retfærdighed, gensidighed og et helligt forhold til livet.

De 7 principper for Ma'at:

1. Sandhed:

Sandhed i Ma'at er mere end faktuel nøjagtighed.

Det er: ærlighed, autenticitet, integritet og at leve i overensstemmelse med virkeligheden.

Sandheden beder os om at tale klart, handle oprigtigt og leve i integritet med os selv og andre.

2. Balance:

Alt i livet kræver balance.

Dette inkluderer: følelser og fornuft, at give og modtage, menneskelighed og natur,

hvile og handling.

Ma'at lærer os mådehold, ligevægt og harmoni snarere end overdrivelse.

3. Retfærdighed.

Retfærdighed i Ma'at er etisk, genoprettende og forankret i ærlighed.

Den kalder os til at: beskytte de sårbare, handle med integritet, forhindre korruption,

og opretholde det, der er rigtigt.

Retfærdighed er ikke kun ekstern, den lever også i vores personlige valg og adfærd.

4. Harmoni:

Harmoni betyder at leve i det rette forhold til: sig selv, andre mennesker,

den naturlige verden og det guddommelige.

Ma'at lærer, at fred dyrkes gennem respekt, medfølelse og bevidst levevis.

5. Personligt ansvar:

I Ma'at bærer handlinger åndelige konsekvenser.

De gamle egyptere symboliserede dette gennem "hjertets vejning", hvor hjertet blev vejet mod Ma'ats fjer.

Et afbalanceret hjerte afspejlede etisk og bevidst levevis.

Ma'ats vej er ikke perfektion, men ansvarlighed og bevidsthed.

6. Ærbødighed for livet:

Alt liv er helligt.

Ma'at opfordrer til: medfølelse over for andre, omsorg for dyr, forvaltning af Jorden og respekt for alle væseners sammenhæng.

At leve i Ma'at er at ære livet i alle dets former.

7. Hellig etisk levevis:

Ma'at er en daglig spirituel praksis, der udtrykkes gennem etisk adfærd.

Det opfordrer til: ærlighed, ydmyghed, generøsitet, selvkontrol, medfølelse, at holde løfter og at leve med bevidst intention.

Ma'at er ikke et stift dogme, men en levende vej med integritet, ligevægt og helligt ansvar.

Det modsatte af Ma'at var Isfet: kaos, grådighed, udnyttelse, uorden og ubalance.

Og ærligt talt, når jeg ser på verden i dag, føles det som om en stor del af menneskeheden har drevet langt væk fra Ma'at.

Gennem forskellige kapitler i mit liv har jeg oplevet denne ubalance direkte.

Jeg har boet i Afrika som barn, en del af verden, der på trods af kolonialismens arv stadig besidder en enorm åndelig rigdom.

En dyb forbindelse til fællesskab, ritualer, forfædre, natur og livets usete dimensioner.

Samtidig holdes mange samfund i materiel fattigdom på trods af jordens og landets rigdom og den dybe visdom og åndelige dybde, de bærer.

Nu hvor jeg bor i Vesten som voksen, har jeg oplevet langt mere materiel overflod.

Mere komfort. Mere bekvemmelighed. Flere økonomiske muligheder.

Men jeg har også bemærket en anden form for fattigdom her.

En åndelig fattigdom. Ensomhed. En afbrydelse fra naturen, fra kroppen, fra sjælen, fra ånden, fra fællesskabet og tilhørsforholdet.

Og for mig afslører dette en dyb ubalance i menneskeheden selv.

Det er, som om verden har splittet det materielle og det åndelige fra hinanden.

Nogle steder har en dyb åndelig forbindelse, mens de mangler materiel sikkerhed.

Andre steder har opnået materiel rigdom, mens de har mistet forbindelsen til det hellige.

Denne nymåne i Tyren føles som en invitation til at reflektere over den ubalance.

Til at spørge os selv, hvad sand rigdom egentlig er.

Fordi i en verden, der er rodfæstet i Ma'at, tager man ikke mere, end man har brug for.

Ressourcer hamstres ikke uendeligt, mens andre lider.

Jorden opfattes som hellig.

Kroppen ses som templet, der rummer Ånden. Og vi ærer dette tempel dagligt gennem bøn, ritualer, dans, musik og forbindelse.

Liv og menneskehed forstås som sammenkoblet.

Og når balancen mistes ét sted, opstår lidelse et andet sted, ligesom i kroppen.

Menneskeheden er én krop. Vi er ikke adskilt fra hinanden, uanset race, hudfarve eller kønsidentifikation.

Dette er Ubuntu; "Jeg er, fordi vi er". Mange mennesker i Afrika lever stadig efter denne spirituelle sandhed.

Måske er det derfor, så mange mennesker føler sig udmattede lige nu.

Hvorfor så mange længes efter en langsommere, blødere og mere forbundet måde at leve på.

Ikke bare et nyt økonomisk system, men en ny, eller rettere sagt, ældgammel, måde at være menneske på.

En tilbagevenden til relationer. En tilbagevenden til tilstrækkelighed og overflod. En tilbagevenden til ærbødighed og det hellige.

En erindring om, at det aldrig var meningen at livet skulle leves i konstant konkurrence og overlevelse.

At vi er skabt til fællesskab. Til omsorg. Til forbindelse. Til at leve i rytme med livet og jorden.

Tyrens lys minder os om, at overflod ikke er meningen at eksistere gennem overforbrug.

Sand overflod er næring. Tryghed. Skønhed. Delt velvære. Nærvær. Hvile.

Forbindelse til Jorden. Forbindelse til hinanden.

Og måske beder denne nymåne os om at reflektere over, hvor vi er blevet afkoblet fra balance, fra vores indre sandhed.

Hvor vi forbruger ud over, det vi virkelig har brug for.

Hvor frygt har erstattet tillid.

Hvor grådighed og overlevelse har afkoblet os fra vores menneskelighed.

Hvor akkumulering har erstattet ægte fællesskab.

Så hvordan begynder vi at vende tilbage til Ma'at, til Ubuntu?

Måske starter det stille og roligt. I den måde, vi behandler andre mennesker på.

I hvordan vi bruger vores penge. I hvordan vi forbruger på en mere afbalanceret måde.

I hvordan vi passer på Jorden. I hvordan vi er der for hinanden og deler det, vi har.

I hvordan vi lytter til vores egne kroppe, når de hvisker eller smerter og prøver at fortælle os, at noget er ude af balance.

I at lære at spørge:

* Hvad er nok?

* Hvad nærer mig virkelig?

* Hvilken slags verden bidrager jeg til?

* Hvordan kan jeg leve i større gensidighed med livet, med Jorden?

Denne nymåne i Tyren føles som en mulighed for at plante nye frø.

Frø af balance. Integritet. Bevidsthed. Medfølelse. Fællesskab.

Og måske vigtigst af alt, erindring.

Erindring om, at vi tilhører hinanden.

Erindring om, at ingen trives alene.

Erindring om, at sand velstand aldrig kan eksistere på bekostning af andre.

Måske begynder tilbagevenden til Ma'at her.

Inde i os selv.

I vores valg.

I de små måder, vi vælger at skabe mere balance og forbindelse i en verden, der havde glemt, men nu begynder at huske.

Tyrens nymåne-refleksion: Spørgsmål, vi kan stille os selv:

* Hvad betyder sand overflod for mig?

* Hvor i mit liv bliver jeg inviteret tilbage i balance?

* Hvad prøver min krop at vise mig lige nu?

* Hvad forbruger jeg ud over, hvad jeg virkelig har brug for?

* Hvordan kan jeg dyrke mere gensidighed, taknemmelighed og jordforbindelse?

* Hvilke frø ønsker jeg at plante for en mere harmonisk fremtid?

* Lever jeg i overensstemmelse med Ma'at, med Ubuntu?

Jeg vil meget gerne høre, hvordan denne måne-refleksion lander i din krop. Del gerne, hvis du føler dig kaldet.

Ahavah,

Akkirah Rose