𝔻𝕖 3 𝕗𝕒𝕤𝕖𝕣 𝕚 𝕕𝕖𝕟 𝕊𝕙𝕒𝕞𝕒𝕟𝕚𝕤𝕜𝕖 𝕄𝕖𝕟𝕠𝕡𝕒𝕦𝕤𝕖;
- Akkirah Rose
- 26. aug. 2024
- 3 min læsning

Ifølge Gail F. Edwards er menopause en shamanistisk initiation der består af 3 faser, Isolation, Død og Genopstandelse/Fornyelse.
Disse stemmer overens med den rejse jeg har været på siden min menopause begyndte for 7 år siden, så jeg har valgt at beskrive dem nærmere i denne blog.
Fase 1: Isolation
De vise ældre omtaler den første fase af vores midtlivspassage/menopause som isolation.
De kalder det nedstigningen. Dette er larvens puppe fase.
Dette er Persephone, der bliver trukket ned i underverdenen, Hades' mørke verden. Dette er sjælens mørke nat.
I løbet af denne ofte smertefulde del af vores menopause/ midtlivs-rejse kan vi længes efter tid alene og til at forenkle vores liv.
Både kvinder og mænd kan blive irritable og lide af hukommelsestab, træthed, hovedpine og søvnløshed.
Følelser af fortrydelse, vrede og depression er almindelige i denne tid.
Hvis du synes, at du synker ned i depressionens sorte hul, så overvej at overgive dig til det og tillade, måske endda at byde det velkommen, ned i din dybeste natur.
Depression kan ofte være et kald indefra, dette er ofte sjælens længsel efter dybere mening i livet.
Ofte ledsager midtlivs-depression følelsesmæssig vækst og indikerer, at der skal foretages nogle alvorlige, livsændrende handlinger.
Hvis vi ignorerer opfordringen fra den indre vise kvinde/ mand, kan vi forblive deprimerede, stillestående og immobiliserede resten af vores liv.
Den fortsatte vækst af vores menneskelige bevidsthed og vores planets bevidsthed kræver, at vi giver efter for vores sjæls længsel på dette tidspunkt af vores liv.
Vi bliver nu udfordret til at behandle den dvælende følelsesmæssige bagage, som vi måske ikke har haft tid eller lyst til at håndtere før.
2 Fase: Døden
At udføre det arbejde, vi bliver kaldet til at udføre i den indledende fase af overgangsalderen, forbereder os på, og fører os ind i, den anden fase af denne menneskelige evolutionære proces, som er døden.
Selvom døden er et svært begreb for os at konfrontere frivilligt, givet vores kulturs frastødelse og benægtelse af den, bliver vi faktisk opfordret i den anden fase af vores midtlivs passage til at møde døden, og alt hvad døden repræsenterer, frontalt.
Vi bliver udfordret til at blive som den buddhistiske munk, der lever med den konstante bevidsthed om døden på sin skulder.
Der skal styrke og nåde til for at overgive os til døden og tillade vores tidligere jeg at dø.
Menopause/ midtliv er en tid, hvor vi lærer at håndtere tab og lærer at give slip og sige farvel til vores uopfyldte ungdomsløfter og drømme.
At udføre dette arbejde kræver tid alene og en masse omtanke, omsorg, støtte og psykisk energi.
Jo flere vi er der overgiver os til denne indre evolutionsrejse, jo hurtigere/nemmere kan vi sammen løfte vores kollektive bevidsthed og nå til næste niveau af menneskehedens evolution.
3.Fase: Genopstandelsen/Fornyelsen.
Når vi fuldt ud har undersøgt hver eneste del af, hvem vi har været, grædt over alle vores mange skuffelser og tab.
Mærket de følelser vi før ikke var klar til at mærke.
Raset og skældt over alt det, der burde have, kunne have og ville have.
Alle de drømme, der aldrig helt blev til virkelighed, kærligheden der ikke varede og endelig lægge dem alle til ro og integreret det, så er det gjort.
Vi er klar til den tredje fase af denne ældgamle, evige passage, denne shamanistiske mor-far-rite, vores genfødsel, reintegration og genopstandelse.
Vores midtvejsfornyelse.
Vi har gennemgået en fuldstændig og komplet metamorfose. Hvor vi har født os selv på ny.
Jeg har i de sidste 7 år i menopause/ midtlivsfase lært at ære og nære mig selv på mange måder for, at understøtte de dybe cellulære ændringer, som denne overgang medfører.
Jeg har på min rejse mødt en række blide, effektive og virkelig nærende urte- og planteallierede.
Urter og hellige olier som lavendel, rose, cannabis, og perikon har alle været mine allierede, der har næret min womb og ånds genfødsel.
Yoga, dans, breathwork, womb healing, womb wellness har alle været mine go- to værktøjer under min menopause.
Når vi overgiver os til denne proces og giver os selv tid til stilhed, ro, fordybelse, omsorg og næring i denne hellige womb tid så vil vi vokse til at blive til den vise kvinde/mand vi kom her for at blive.
Dette er den længste og mest udfordrende rejse vi kan tage som hele mennesker, nemlig rejse hjem fra hovedet til vores hellige hjerte og womb.
Namaste
Akkirah Rose
Kommentarer