𝕋𝕚𝕝𝕘𝕚𝕧𝕖𝕝𝕤𝕖 𝔼𝕣 𝕊𝕖𝕝𝕧𝕜æ𝕣𝕝𝕚𝕘𝕙𝕖𝕕
- Akkirah Rose
- 24. jan.
- 3 min læsning

𝐆𝐥æ𝐝𝐞𝐥𝐢𝐠 𝐅𝐫𝐞𝐲𝐚/ 𝐕𝐞𝐧𝐮𝐬 𝐃𝐚𝐠!
Da jeg for mange år siden fik mit hjerte knust godt og grundigt, åbnede det mig for alvor op for, at kunne begynde min kærligheds rejse.
Mit knuste hjerte/ sårede ego viste sig at være en skjult gave og det gennembrud der blev min sjæls redning.
Jeg fik spejlet min egen manglende kærlighed for mig selv.
Jeg havde aldrig rigtig lært at elske mig selv så jeg søgte i det ydre, det der allerede var iboende i mig.
Jeg søgte kærligheden der hvor den ikke var.
Midt i min sorg kaldte jeg Intuitivt Yahshua ind og bad ham fylde mit hjerte med tilgivelse.
Jeg mærkede at uden tilgivelse så ville jeg ikke kunne finde tilbage til kærligheden.
Jeg ser tilgivelsen som en bevidstheds frekvens som kan åbne os op for kærlighed.
Når vi tilgiver dem der sårer os så er det i virkeligheden os selv vi tilgiver.
Når vi ikke kan tilgive en anden så er det os selv vi ikke tilgiver.
Det er vigtigt her at påpege at de følelser der kan opstå når vi bliver sårede såsom vrede, frustration og sårethed er vigtige led i vores tilgivelses proces.
Vi kan ikke nå til tilgivelsen uden at tillade os selv at mærke alt hvad der kommer op.
Vi må bare ikke være fanget af disse eller internalisere dem, så kan de gøre mere skade end gavn.
Vores følelser er sande og legitime og de må og skal æres for hvad de fortæller os.
For mig startede det med vrede og bag vreden lå sorgen.
Sorgen over al den kærlighed jeg ønskede at dele med denne person, men som ikke blev modtaget.
Da jeg mærkede sorgen i de følgende dage, fortalte min sorg mig, at jeg ikke havde givet denne kærlighed til mig selv først.
Jeg fik en åbenbaring midt i min sorg.
Jeg besluttede at jeg ville lære at elske mig selv først og den selvkærlighed startede med tilgivelsen.
Jeg måtte tilgive mig selv.
I min tilgivelse sætter jeg mig selv fri!
Jeg vidste intuitivt at uden tilgivelsen så ville jeg være fanget i sorgen.
Uden selvkærligheden så ville jeg blive ved med at søge kærligheden der hvor den ikke var.
Tilgivelse er noget min sjæl er her for at integrere i dette liv.
Jeg har arbejdet bevidst med tilgivelse i mange år og nok også i mange liv.
Tilgivelse er en bevidsthed vi kan gå ind i via vores intention, som åbner op for vores dybere healing og forløsning.
Som jeg ser det er tilgivelse en kreativ medskabelse proces.
Når vi sætter intentionen om at tilgive, så sætter vi gang i en dybere healings proces der kan tage flere år, i nogle tilfælde er det flere liv vi arbejder med det samme emne.
Nogen gange så er intentionen om at ville tilgive nok.
Tilgivelse er en højere bevidstheds energi der åbner os for at kunne modtage kærlighed.
Healingen kan komme i flere etaper hvor vi går igennem flere stadier.
Disse kan være dyb vrede, sorg, skam og skyld der skal mærkes ad flere omgange før vi når til den forløsning som tilgivelsen kan give.
Lige så vel som vi ikke skal bypasse de tunge følelser, så skal vi heller ikke lade os være fanget af dem.
Energi bliver fastlåst og i værste fald toksisk når den ikke er i bevægelse.
I Tilgivelsens bevidsthed ligger den ubetingede kærlighed hvor du rummer dig selv præcis som du er og hvor du er.
Tilgivelses-frekvensen kan hjælpe os til at frisætte os selv fra at være fanget i smerten af det vi har været udsat for.
Tilgivelse er for mig et meget vigtigt led på selvkærligheds rejsen.
Den dag i dag, snart 8 år senere kan jeg med hånden på hjertet sige at jeg har fundet hjem til kærligheden i mit hjerte og min womb.
Jeg har vækket mit Kristus lys og healer min hellige womb.
Herfra kan jeg trygt dele min kærlighed fra et fyldt bæger og modtage autentisk kærlighed.
Min sande kærligheds rejse er begyndt.
Hvad er tilgivelse mon for dig smukke sjæl?
Ah-Ha-Vah
Akkirah Rose Maedelene
Kommentarer