Reklamation af Penge Som Feminint & Modersåret.

I sidste uge nåede Venus/Inanna til Sakral Chakra-porten på sin opstigningsrejse fra underverdenen.

Venus handler om penge og kærlighed, og sakral- chakraet er der, hvor vi bærer sårene fra kærlighed/Moder og Penge, så det føltes relevant at dele, hvad der er landet for mig i det forgangne år om penge og kærlighed.

I størstedelen af mit liv har jeg opfattet penge som maskulint.

Det gav mening i den verden, jeg havde lært at navigere i. Penge virkede lineært, struktureret, rationelt – noget, der blev tjent gennem hård indsats, disciplin og ubarmhjertig fremdrift.

Penge handlede om at gøre, producere, bevise. Om at presse på.

Men under den sidste fuldmåne i Krebsen blødte noget op og landede dybere i mig.

Krebsen, styret af Månen, med arketypen Moderen, åbnede en dybere lytning.

Og i den lytning kom en uventet indsigt – ikke som en tanke, men som en erkendelse i min krop:

Penge er feminint.

Ikke i sit forvrængede moderne udtryk, men i sin oprindelige frekvens.

Det viser sig, at ordet penge stammer fra den græske gudinde Juno Moneta:

" Vi finder dernæst, at Moneta var et tilnavn, et navn, for Juno, Himmelens Dronningemoder. Det var faktisk i Junos tempel, at penge blev præget... Som en hyldest til Junos vise råd blev møntanstalten oprettet i hendes tempel, som også husede den romerske skatkammer. Alt dette placerer penge, vi kan også sige pengespørgsmål (dvs. guld og sølv og andre metaller), i moderens rige... Vi ser det her i det dramatiske billede af materie, der præges til penge i moderens tempel... I sin rolle som Juno Moneta var Juno en stor rådgiver og seer. Hun kunne se fremtiden." (Lockhart, 1980, s. 19-20)

Alt kommer fra Moderen.

Kærlighed. Livet selv. Næring. Tryghed. Tilhørsforhold. Og selvfølgelig overflod i alle dens former.

Penge eksisterer i bund og grund for at opretholde livet. For at støtte overlevelse, omsorg, kreativitet og fortsættelse. De er beregnet til at nære kroppen, familien, landsbyen, sikre fremtiden.

Set på denne måde er penge ikke et redskab til dominans – det er et redskab til omsorg og næring.

Og pludselig så jeg det dybere sår under vores nuværende kollektive pengebevidsthed.

Penge er tæt forbundet med modersåret.

Ikke kun vores personlige forhold til vores biologiske mor, men også fraværet af Moderbevidsthed i vores verden, som er KÆR.LIGHED eller L.O.V.E (Livets Oprindelige Vibrations-Energi)

En verden, der har glemt, hvordan man plejer livet skånsomt. En civilisation bygget på udvinding snarere end næring.

På produktivitet frem for omsorg. På adskillelse frem for fællesskab og tilhørsforhold.

Her i vesten har vi skabt vores finansielle rigdom ved at udplyndre Moderlandet Afrika, men vi glemte den spirituelle rigdom.

Den oprindelige Moderbevidsthed er ikke kraftfuld. Hun hverken forhaster sig, dominerer eller kræver noget.

Hun bevæger sig sagte, – som vind over vand, som hænder der ved, hvordan man holder livet uden at klemme det.

Hendes kraft bor i den ømme berøring .

Moderen nærer gennem tilstedeværelse.

Hun lytter, før hun taler.

Hun fornemmer rytmen i det, der vokser, og beskytter det med stille hengivenhed.

Dette er ikke svaghed. Det er en af de dybeste former for magt.

Den oprindelige Moder ved, at livet ikke kan tvinges til at blomstre.

Den skal holdes, varmes op og tillades .

Hendes styrke er styrken af frugtbar jord, af Jordens mørke skød, hvor frøene hviler indtil fremkomsten.

Blødhed er, i hendes sprog, ikke skrøbelighed. Det er intimitet med selve livet .

Hun er næring og beskyttelse.

Mildhed og hård kærlighed.

Hun er den vilde beskytter af alt liv.

Den der hvisker til livet:

Gro. Jeg er her.

Når Moderen undertrykkes og såres, forvrænges overflod til mangel.

Det føles usikkert at modtage.

Det føles skamfuldt at have behov.

Hvile føles ufortjent, endda usikker.

Støtte føles betinget.

Vi lærer, at vi skal udmatte os selv for at fortjene omsorg.

At intet kommer frit. At det at blive holdt er en svaghed.

Dette er ikke en personlig fiasko – det er en kulturel arv.

I Moderens fravær hærder pengene i stedet for at nære.

Det bliver noget at hamstre i stedet for at dele og cirkulere.

Noget at kontrollere i stedet for at stole på.

Noget at dominere i stedet for at forholde sig til.

Vi kan leve i mangel, selvom vi har mange penge. Uden den indre åndelige overflod bliver penge til mangel.

Men penge ønsker ikke at opføre sig sådan.

Penge, ligesom kærlighed, ønsker at bevæge sig som vand.

Den ønsker at strømme med livet.

Den ønsker at nære økosystemer, ikke dræne dem.

Den ønsker at støtte kreativitet, hvile, healing og fællesskab.

Når vi husker penge som feminint, ændrer spørgsmålene sig.

Ikke: "Hvordan tjener jeg flere penge?"

Men: "Hvor tryg føler jeg mig ved at modtage?"

Ikke: "Hvordan styrer jeg min økonomi?"

Men: "Stoler jeg på, at livet vil støtte mig?"

Penge begynder at afspejle vores forhold til at Moderen – af livet, af Jorden, af det usete.

Det feminine jagter ikke overflod.

Hun tillader det.

Hun magnetiserer det.

Hun modtager det ind i en åben krop/et åbent kar.

Dette betyder ikke passivitet. Det betyder afstemning. Det betyder at leve i forhold til ressourcer snarere end i kamp med dem.

At hele vores forhold til penge handler derfor ikke kun om budgetter eller strategier.

Det handler om at genoprette Moderbevidstheden – i os selv og i vores systemer.

Tilbage til vores indre cyklusser og Jordens cyklusser.

At lære igen at modtage uden skyld. At stole på næring.

Hvordan man lader støtten nå frem.

Og hvordan man deler rigeligt.

Penge er ikke blot maskulin handling.

Det er også feminint tilladelse.

Det er ekkoet af moren, der siger:

" Du er støttet. "

Når penge husker det feminine, er der ikke længere behov for krig.

Intet behov for at erobre, at tage, at bevise vores værd gennem dominans.

Noget blødt vender tilbage.

Vi hviler igen inde i vores kroppe. Nervesystemet udånder.

Jorden under os føles stabil nok til at vi kan stole på den.

Vi husker, at livet aldrig var ment som en konkurrence om overlevelse.

Vi blev ikke skabt til at måle os selv mod hinanden, ej heller til at veje vores værdi i antal, succes eller akkumulering.

I den feminine strømning optjenes værdi ikke gennem udmattelse.

Det er iboende. Det Ånder. Det er Levende.

Og måske er det virkelige arbejde i denne overgangstid ikke at lære at tjene mere,

men at huske, hvordan vi tillader os selv at modtage .

At modtage, som træet modtager regn. Som livmoderen modtager liv. Som jorden modtager frøene i mørket.

Med ærbødighed. Med tillid. Med et åbent hjerte.

Moderbevidsthed er Kær.Lighed.

Og vi vender langsomt tilbage til det – gennem hjertets healing, gennem livmoderens opvågnen, gennem den stille viden om, at vi aldrig var ment til at leve adskilt fra selve livets næring.

Ahavah,

i kær.lighed og nærvær

Akkirah Rose