De Hellige Feminine livsriter, vejen til det hele menneske.

Vi lever på en feminin planet, og vi er alle født ud af den kosmiske Moder's womb og vores fysiske moder's womb.

Som spirituelle væsener i en fysisk krop bevæger vi os gennem livet i fire overordnede livsfaser, som hver rummer deres egen overgangsrite:

Kvinder: Jomfruen – Moderen – Maga/Dronningen – Kronen/Den Vise Kvinde/Matriarken

Mænd: Knægten – Faderen – Kongen – Den Vise Mand/Patriarken

Disse riter er ikke blot biologiske overgange, de er dybe sjælelige initiationer.

Og de ceremonielle fejringer af vores riter er essentielle i dannelsen af det hele menneske, hvor sjælen er vævet ind i kroppen.

Dette er essensen af det hellige møde mellem krop og ånd, det samme princip, vi ser i fortællingen om Magdalenens salving af Yahshua.

Når det hellige tages ud af vores overgange, mister vi forbindelsen til en del af os selv.

Så mangler halvdelen af vores selvbillede.

Livets forår – Jomfruen / Knægten. (12-30år)

I vores første fase oplever vi vores fødsel ind i verden og overgangen til kønnet væsen gennem menarche eller første sædafgang.

Dette er livets forår.

Ifølge Jane H. Collins formes en ung kvindes forståelse af sig selv dybt af, hvordan hendes menstruation bliver mødt i familien, kulturen og samfundet.

I mange traditionelle kulturer blev denne overgang fejret som noget helligt.

Hos Apache-stammerne blev piger fejret i dagevis af hele stammen.

Hos Nootka-stammen blev en ung kvinde efter ceremonien sendt ud i havet og svømmede tilbage, som en prøve på hendes styrke og klarhed til kvindeligheden.

Drengene gennemgik tilsvarende riter.

I vores moderne vestlige kultur er disse overgange ofte blevet mødt praktisk, ignoreret eller værre, mødt med skam.

Mange har lært at bruge negativt ladede ord, som "lort", om vores måneblod, jeg var en af dem.

I en hyper-maskuliniseret verden har mange af os ikke lært, at det er kraftfuldt og smukt at være en kvinde eller en mand.

Dette har svækket vores forbindelse til vores iboende sjælskraft, kundalini-energien, som vækkes når vi bliver kønsmodne.

I vores unge knægt og jomfru år initieres vi naturligt gennem "trial & error", men uden det hellige feminine bliver disse ofte mere destruktive end de er initierende.

Vi forsøger i vores vestlige kultur ofte at initiere os selv gennem alkohol rus, farlig bilkørsel hyperseksuel adfærd og andet uhensigtsmæssig adfærd, der ikke bidrager til sjælens vækst eller hjemkomst.

Men det er aldrig for sent at genkalde vores riter. Vi kan begynde nu, ved at huske og ære os selv som hellige og cykliske væsener.

Livets sommer – Moderen / Faderen. (30-45 år)

Næste overgang sker, når vi træder ind i skaberkraften som mor eller far.

Dette kan være gennem et barn, men også gennem projekter, relationer eller livsværker, vi føder.

Dette er livets sommer.

Hvordan fødslen opleves uanset om det er en fuldbyrdet fødsel, kejsersnit, abort eller tab, former kvindens oplevelse af sig selv som mor.

Hvis fødslen opleves som magtesløs, kan moderskabet begynde fra et skrøbeligt og ikke legemliggjort sted.

I den vestlige verden er fødslen i høj grad blevet sygeliggjort og flyttet fra hjemmet til institutioner.

Dermed er noget af moderens naturlige livskraft blevet taget fra hende.

Men denne kraft kan altid genvindes. Healing er altid mulig og vi kan til hver en tid tage vores kraft hjem.

Livets efterår: Maga / Dronningen (45- 60år)

Peri-menopausen er en ny overgangsrite, og begyndelsen på en indre fødsel.

Ifølge Dr. Christiane Northrup begynder kvinden her at føde et nyt jeg.

Denne fase kan vare fra få år til over et årti og er dybt individuel.

De symptomer, vi oplever, er ikke blot problemer, de er budskaber.

De peger på ubalancer i vores liv: stress, relationer, kost, livsretning.

Når vi lytter, guider kroppen os hjem. Når vi ikke lytter, taler den højere.

I vores kultur forsøger vi ofte at undertrykke eller fjerne denne overgang.

Men hvad fortæller det kvinden?

Måske:

“Du er ikke ønsket.”

“Du er ikke værdifuld længere.”

"Din iboende sjælskraft er ikke sand"

Kvinden er blevet infantiliseret i den vestlige kultur.

Månepausen er i en højere virkelighed, en portal ind i sjælens kraft.

Det er her, vi bliver kaldet til at genføde vores ånd og træde ind i vores dybere iboende livskraft.

Livets vinter: Kronen/ Matriarken (60 år...)

Månepausen er ikke slutningen, det er kulminationen.

Det er her, vi inviteres til at legemliggøre vores visdom.

Vi holder på vores måneblod og kundalini energien begynder sin ascension/descension.

Dette er hvad man i den erotiske mysticisme kalder den hellige forening af duen og slangen, himlen og jorden.

Vi bliver her inviteret til at slippe overlevelses-bevidstheden og genfinde den hellige gral indeni os selv.

At stoppe den evige søgen udenfor og i stedet finde kraften og kærlighedens -kilde indeni.

Dette er en afgørende metamorfosisk transformation i sjælens evolution, som jeg kalder Magdalene portalen.

Det er her larven går ind i puppen og transformeres til sommerfuglen.

Dette er sjælens kald mod den indre hellige forening af vores indre maskuline og feminine sjæls aspekter.

Mange oplever i både Maga og Krone årene et stærkere kald til at ændre livsretning, arbejde og relationer og leve et mere sandt og autentisk liv.

Dette er livets vinter og sæde for sjælens genfødsel.

Det kan være svært at gå igennem denne midtlivs metamorfose uden en midtlivs doula og et helligt søsterskab til at holde rum for slippet af det gamle ind i det nye.

Et nyt forår.

I traditionelle kulturer blev Kronen æret som visdomsbærer. Hun havde indflydelse, stemme og autoritet.

I dag ønsker denne værdi at vende tilbage, så vores kollektive sjæl kan rejse sig til næste niveau.

Den post-menopausale vinter kan, hvis vi tillader den, åbne ind i et nyt forår. En ny begyndelse. Et nyt liv i sjælens tid.

Men denne gang ikke som uvidende, men som et menneske med en integreret, levet visdom.

Dette nye forår kræver en ny bevidsthed født ud af en komplet død til den du var, så sjælens rose kan udfolde sin unikke essens.

Det er gennem det dybe indre sjæls arbejde, at vi tager vores kraft helt hjem.

Og herfra leve fra hjertet, indefra og ud.

Jeg åbner det Røde Telt til dig der kaldes til at gå indad for at genkalde det der har været glemt, men aldrig tabt for os, og som blot har ventet på vores hjemkomst.

Det hellige feminine, som genføder det hellige maskuline, rejser sig i os og i kollektivet når vi mødes i cirkel under den mørke måne.

Læs mere her hvis det kalder

Ahavah,

Akkirah Rose