Min Krop Er Skabt til Nydelse

Der var engang en nydelsens have, kaldet Eden.

I denne have var der et stort træ.

Dette var livets træ. Dette var det oprindelige modertræ for alt liv på Jorden.

Her levede menneskerne fra hjertet og talte til hinanden uden ord.

De levede i overflod, i skønhed og harmoni med Jorden og dyrene.

De vidste, at alt liv var dyrebart, og at deres krop var et helligt tempel, hvorigennem Gud/inden kunne skabe og opleve.

De kendte sig selv som forvaltere af alt liv på Jorden.

En dag stødte nogle af menneskerne på et andet træ.

Dette var kundskabens træ om godt og ondt.

Dette træ lovede en anden oplevelse end nydelse.

Det lovede berømmelse og rigdom.

Det lovede magt og styrke født ud af kontrol.

Nogle af menneskerne blev fristet af dette og besluttede at forlade nydelsens have til gengæld for denne nye spændende oplevelse, selvom de blev advaret om, at dette ville føre til sjælens død.

Kundskabens træ om godt og ondt tilbød så meget ny viden, at menneskene begyndte at leve ud fra sindet og glemte hjertets og kroppens veje.

De glemte, at de var her for at beskytte og ikke ødelægge livet på Jorden.

De begyndte at se sig selv som guder og ikke som en del af Gud/inden og skaberen.

De blev fuldstændig afkoblet fra deres hellige kroppe, og livets Modertræ blev et fjernt kærlighedsråb.

Uden Moderens kærlighed i deres hjerter begyndte de, i deres glemsel, at forgifte Jorden og deres egne kroppe gennem deres mad og medicin, selv gennem vandet som var ment til at bringe dem liv.

Alligevel glemte hjertet aldrig denne nydelsens have.

Kroppen, som nu bar mange slør af smerte og traume, huskede stadig nydelsens have.

En dag begyndte nogle af menneskerne at høre et kald tilbage til moderens gamle måder.

De begyndte at huske gennem naturen og brugen af urter og plantemedicin, for at bryde smertens og glemslens slør og huske denne fjerne, nydelsens have.

Det var kun menneskers betingede sind, der havde glemt, at kroppen var skabt til nydelse, og at menneskenes sande hjem var livets Modertræ i Edens Have.

Dette sande hjem for sjælen kan huskes gennem kroppens opvågnen som et helligt tempel.

Når vi vækker vores hellige kroppe, vækker vi vores sjæls oprindelige livets træ blåprint, og vi begynder at legemliggøre Edens have igen.

Jo mere vi legemliggør, desto mere vil nydelsens have magisk dukke op igen omkring os.

Dette er ikke en myte, dette er vejen hjem, og kroppen bærer nøglen.

Wild Rose Awakening cirklen begynder den 22/2. Her rejser vi med Venus, mens hun rejser sig på himlen som aftenstjerne fra roden til kronen.

Klik her, hvis du føler dig kaldet til at være med.

Ahavah,

i kærlighed

Akkirah Rose

*Artwork: Autumn Skye Art