Ostara & Erindringen Om Den Hellige Feminine Genopstandelse.

Ostara, som vi i dag kender som påsken har rødder langt ældre end den kristne tradition.

Ostara er en gammel forårsfejring, der markerer forårsjævndøgn, tidspunktet hvor dag og nat er i balance.

Navnet menes at stamme fra en germansk forårsgudinde, og det engelske ord Easter har samme rod som Ostara.

Det bærer stadig spor af denne ældre, feminine forårstradition.

Oprindeligt handlede denne tid om naturens cyklus: lyset vender tilbage, jorden vågner, og livet spirer igen.

Symboler som ægget og haren stammer herfra — som tegn på frugtbarhed og nyt liv.

Senere blev denne årstidsfejring vævet sammen med den kristne påske, hvor temaet om død og genopstandelse fortsatte — men i en ny form.

Set i et dybere perspektiv bærer både Ostara og Easter den samme kerne:en overgang fra mørke til lys, fra død til liv.

Den feminine vej: nedstigning før opstandelse.

Denne cyklus er ikke kun noget, vi ser i naturen.

Den lever i de gamle myter om Inanna og Ishtar.

I fortællingen om Inanna stiger hun ned i underverdenen og passerer gennem syv porte.

Ved hver port må hun give slip. Lag for lag. Identitet for identitet.

Til sidst står hun nøgen. Uden titel. Uden beskyttelse.

Og hun dør.

Men det er netop denne spirituelle død, der muliggør hendes genopstandelse.

Dette er den hellige feminine vej.

Ingen genfødsel uden død. Ingen opstandelse uden nedstigning.

Vintersæsonen er den årlige nedstigning til underverdenen på årshjulet.

Det er her vi går ind i mørket og genføder det nye krystallinske Christos lys fra den hellige Moders womb.

Det er vores kollektive womb awakening, der leder os tilbage til lyset og foråret.

Påsken som en feminin embodiment rejse.

Når vi ser på påsken gennem dette perspektiv, bliver det tydeligt:

Det er en hellig feminin fortælling.

Yahshua’s (Jesus) rejse er en indvielse gennem det hellige feminine princip. En rejse gennem overgivelse, død og genfødsel.

Han kom for at demonstrere, hvad et sandt menneske er.

Et menneske, der tør dø fra det, der ikke er sandt —og genopstå i sin fulde essens.

I legemligørelsen af sit højere sjælsaspekt er han i stand til at tilgive dem der gjorde ham ondt.

Men denne legemliggørelse og genopstandelse skete ikke alene.

Magdalene – broen mellem himmel og jord.

Det var Miriam Magdalene der bevidnede og holdt rum for hans genopstandelse.

Fordi hun havde legemliggjort sit eget Kristuslys.

Som jeg ser det er disse myter ment som symbolske fortællinger og vejvisere for vores sjæls genopstandelsesrejse og ikke kun ment som fortællinger om to guddommelige mennesker der var på jorden for 2000 år siden.

Magdalene frekvensen er broen mellem himmel og jord. Mellem det guddommelige og det jordlige.

Dette er vores medfødte indre Moder/kærlighedskilde, der åbner himlens porte på jorden.

Hun var Yahshua's hellige partner og hun repræsenterede hans indre feminine. Uden hende kunne han aldrig blive til den hellige maskuline konge og guds søn.

Da hun salver Yahshua med olie, vækker hun hans sjæl med sin kærlighed. Hun indvier og styrker ham ham til hans død og genopstandelse.

Jeg mærker at når vi salver med hellig olie så vækker vi sjælen til live og vi begynder at mærke mere. 

De hellige olier vækker vores hellige tårer så vi kan åbne os op for at legemliggøre vores højere selv.

Det hellige feminine gør denne transformation og embodiment mulig, via vækkelsen af selvkærlighed og indre styrke.

Det hellige maskuline princip fødes gennem det feminine.

Yahshua blev til den integrerede hellige maskuline gennem den hellige feminine womb rite.

Gennem overgivelsen. Gennem nedstigningen. Gennem kroppen.

Uden det feminine — ingen genopstandelse.

Han blev kaldt guds søn, men han var også et menneske. Dette var hans budskab til os. At vi er som ham. At vores vej hjem er via det feminine. At huske os selv igen som legemligjorte guddommelige mennesker.

Hvad skete der, da det feminine blev fjernet?

Da det hellige feminine blev skrevet ud af sin egen myte, mistede vi forbindelsen.

Myten blev til tradition. Noget vi gør, ikke noget vi lever og er.

Den blev ikke legemliggjort. Vi blev adskilt fra den direkte erfaring.

Uden gudinden bliver Gud fjern. Uden den feminine embodiment bliver spiritualitet abstrakt eller non-eksisterende.

Vi har levet i en fortælling, hvor halvdelen mangler.

Hvor det feminine blev splittet og reduceret.

Men der findes en anden fortælling.

En mere hel. En mere kropslig.

Hvor Miriam Magdalene og Moder Maryam er en central del af sjælens rejse.

Det hellige feminine bærer lyset ind.

Mange kvinder har længe været igang med en kollektiv udrensning af den falske historie og en erindring af hendes fortælling.

Hvordan husker vi det feminine igen?

Vi husker gennem kroppen.

Denne fortælling lever i kroppen.

Kroppen husker.

Jo mere vi lander i kroppen, jo mere begynder vi at huske, hvem vi er.

Når vi husker vores medfødte indre sæsoner og jordens naturlige cyklus, begynder en dybere erindring at vågne.

Vi begynder at huske os selv som børn af Moder Jord og vi husker hvad vi kom her for oprindeligt.

Mystikeren Yahshua.

På min egen erindringsrejse er jeg blevet ledt tilbage til mystikeren Yahshua — den hellige maskuline spirituelle kriger, som kom for at bryde den etablerede, dogmatiske religion, der holdt mennesker fanget.

Hans budskab blev siden begravet og forvrænget af de samme strukturer, han kom for at vælte, og hans hellige feminine fortælling blev udeladt, da verdenen ikke var klar til det hellige feminine.

Vi blev fortalt, at han var guddommelig, men ikke at han også var menneske.

Biblen, som vi kender den, udelod årene fra han var 12 til 33 — men hvorfor?

Hvad udfoldede sig i den tid?

Var det her, han mødte Miriam Magdalene?

Og var hun i virkeligheden en del af hans vej hjem til Gud?

Om vi er kristne eller ej, så er vores verden blevet præget af denne historie.

Der er blevet skabt en maskulin fortælling uden det feminine og det har præget vores psyke, mand som kvinde på forskellige måder og det har adskilt os fra os selv og hinanden.

Det har beretiget vold mellem mænd og kvinder, mellem racerne og mod de indfødte befolkninger.

For mig handler det her ikke om religion, det handler om at finde vej tilbage til den oprindelige sjælsfortælling som indebærer både det hellige feminine og hellige maskuline princip som ligeværdige.

Her mener jeg Hel-lig som i at være et helt menneske der har integreret sin indre maskuline og feminine og derigennem fundet hjem til sin egen sjæls essens og guddommelighed.

Vores individuelle og kollektive historier er vigtige og er med til at præge os og vores indre selvbillede.

Jeg ser det som næste skridt i vores sjæls og menneskelige historie at væve disse to sammen igen så vi ikke længere er fanget i illusionen om adskillelse og separation.

En invitation.

Hvordan lander dette i din krop?

Hvis noget i dig genkender dette —så er det netop det rum, jeg holder.

Jeg faciliterer din sjæls hjemkomst gennem:

• womb healing & awakening

• månedoula sessions

• hellig lydhealing

En vej tilbage til kroppen. Til cyklussen. Til det hellige feminine.

Til dig.

Læs mere her hvis det kalder Smukke Sjæl.

Ahavah,

I kærlighed og nærvær.

Akkirah Rose