Uranus går fra Tyren ind i Tvillingen.

De sidste 8 år har Uranus stået i Tyren, og min Mars og min sydlige måneknude bor netop dér.

Dengang i 2018 boede jeg i København, og det var her, jeg blev kaldt ud i skoven, og hjem til moderen.

Det var også året hvor jeg gav slip på min højt betalte freelance stilling som nærede min pengepung og ikke min sjæl.

Det landede endelig for mig at hvis det ikke nærede min sjæl, så gjorde det mig syg.

Uranus kaldes “The Great Awakener”, og det føles ikke tilfældigt, at det netop er 8 år siden, jeg trådte ind i det, naturfolk kalder det andet forår, min postmenopausale tid.

Tyren, styret af Venus, bærer energien af kærlighed, relationer og værdier, også de materielle.

Og i disse 8 år har jeg gennemlevet en dyb metamorfose.

Den menopausale metamorfose er usynlig.

I det ydre ligner man den, man plejer at være.

Men i det indre skifter årstiderne.

Et indre efterår, hvor blade falder, gamle identiteter, gamle måder at være i verden på.

Et indre vintermørke, hvor alt trækker sig tilbage, ned i kroppen, ned i jorden.

Et sted uden hast, uden retning, kun væren.

Som larven i puppen, hvor kroppen opløses til en levende, nærende masse.

Som komposten i jorden, der varmes langsomt op indefra.

Hvor det, der engang havde form, nu bliver til muld.

De gamle programmer er ikke længere.

De er brudt ned. Er blevet til næring i jordens mørke.

Og midt i denne vinter begynder noget nyt at samle sig.

Små impulser, næsten uhørlige, som spirer under overfladen.

Som imaginal-celler, der bærer en ny tegning af livet.

Sjælens originale blåprint vækkes til live.

Man lever i et mellemrum. Som jorden før foråret bryder frem.

Mellem den, man var, og den, man er ved at blive til.

Og så, næsten umærkeligt, skifter det.

En indre forårssaft begynder at stige. Noget blødgøres. Noget åbner sig.

Som en respons på noget større.

En indre moderbevidsthed.

En urgammel intelligens, der lever i jorden, i kroppen, i alt levende.

Den, der ved, hvornår noget skal dø, og hvornår noget skal fødes.

Den, der ikke skynder, men holder, bærer og nærer.

Jeg mærker, hvordan jeg selv blev holdt i den. Som frøet i jorden. Som barnet i livmoderen.

Min krop, mine relationer og mit forhold til penge er blevet forvandlet.

Min bevidsthed om penge har bevæget sig fra det destruktive og hypermaskuline til det nærende feminine.

Fra såret ego overlevelse til sjælens overflod.

Jeg har erfaret, at penge ikke skaber overflod, de kan være et spejl af den.

Overflod bor et andet sted nu.

Den lever i, hvordan jeg har det, ikke i hvad jeg har, eller hvad jeg gør.

Jeg er trådt ud af hamsterhjulet og ind i en ny virkelighed, hvor jeg har modtaget førtidspension for de spor, netop dette hamsterhjul satte i mig.

Nu mærker jeg en ny, mere jordbunden legemliggørelse af Tyrens energi.

Som Tyren Ferdinand går jeg langsomt gennem livet og dufter til blomsterne, på mine daglige ture med Gaia, som, måske ikke så tilfældigt, er født i maj.

Stilheden i naturen føles som himlen på jorden.

Og ved vandet danser min Krebsmåne i sin skal, og vover sig mere og mere frem under Løvens sol.

Det har ikke været en let rejse, for at sige det mildt.

Den menopausale metamorfose under Uranus i Tyren har været intens.

Min Mars er ikke den samme længere.. og tak for det.

Transformationen og genfødslen kom ikke af sig selv, jeg arbejdede hårdt i de indre planer.

Jeg dykkede ned i dybet, red på bølgerne, gav slip på det, der skulle slippes, integrerede det, der var gået tabt og legemliggjorde det, der skulle legemliggøres.

Her, nu, føles det som et stille forår, der spirer nedefra.

Mit gamle er slut og det nye begynder nu.

En verden med mere balance.

Hvor en feminin, moderlig bevidsthed ikke længere er en idé, men noget, der har fået krop.

Min indre Matriark leder mig nu og legemliggøres mere og mere i mine valg og handlinger.

Mit indre barn og min jomfru boltrer sig, mens jeg øver mig i overgivelsens kunst.

Jeg mærker en dyb resonans med en fjern tid, Tyrens tidsalder for tusinder af år siden, hvor det feminine havde en anden plads på jorden.

Som om noget af denne urgamle visdom er blevet vækket igen.

Og nu bevæger Uranus sig videre her i weekenden. Ind i Tvillingen.

Måske bringer det nye lag af bevidsthed i vores måde at kommunikere på, en bro mellem det indre og det ydre.

Uanset hvad, så er det svært ikke at mærke:

Vi lever i en bemærkelsesværdig tid.

Tak for at læse med.

Hvordan mon du har oplevet Uranus i Tyren fra 2018 - 2026?

Ahavah,

Akkirah Rose