Vægtens Fuldmåne: "Hjertets vejning, en overgang til en ny tids relation og balance"

Vi står i lyset af Vægtens fuldmåne.

En måne, der ikke blot oplyser vores relationer, men vores indre sandhed.

Hver gang denne måne står klar på himlen, mærker jeg energien af Ma'at.

Hun, der vejer hjertet.

Hun, der står ved porten mellem verdener.

I den egyptiske mytologi bliver hjertet vejet mod en fjer, sandhedens fjer.

Kun hvis hjertet er let, sandt og i balance, kan vi træde videre gennem porten.

Til den anden side.

Til det nye liv.

Til de højere dimensioner.

Til himlen på jorden.

En tærskel til en ny tid.

Vi befinder os samtidig i Vædderens sæson.

I astrologien er Vædderen det første tegn i zodiaken, gnisten, der starter en ny cyklus.

Men denne gang føles det større.

Det føles som om, vi står ved en tærskel.

En tærskel ind i en ny æra.

Healingen af det maskuline.

I lang tid har vores verden været formet af et såret maskulint princip:

Kontrol.

Dominans.

Adskillelse.

Båret af både mænd og kvinder, men det, vi bevæger os ind i nu, er ikke en destruktion af det maskuline, men en healing.

En genbalancering af både det maskuline og det feminine.

Hvor vi begynder at huske Moderens visdom:

forbundethed, omsorg, relation.

I denne embodied visdom husker vi at relationer er ment som et partnerskab, mellem ligeværdige.

Den spirituelle kriger genfødes.

Vi er trådt ind i Vædderens sæson.

Vædderens energi vækker den spirituelle kriger.

I sit legemliggjorte lys er Vædderen ikke en kriger, der kæmper for magt, men for sandhed.

For frihed.

For autenticitet.

Og her møder vi Ma'at igen.

For sandhed kræver ærlighed.

Hvor holder vi stadig fast i gamle identiteter?

Gammel frygt?

Gamle strukturer?

Denne måne beder os om at se på det.

Ikke for at dømme, men for at anerkende, rumme og frigøre.

Relationer som spejle.

Vægtens fuldmåne lyser særligt på vores relationer, indre og ydre.

Og noget er ved at ændre sig.

Vi længes ikke længere kun efter forbindelse, men efter bevidst forbindelse.

Den nye tids relation begynder med bevidsthed.

Den spørger ikke: "Passer vi sammen?"

Den spørger: "Kan vi være os selv – sammen?"

Men før den ydre relation kan blive ren, må vi møde den indre.

Relationen til os selv.

Det, vi ikke møder i os selv, kommer vi ofte til at lægge over på den anden.

Den nye tids relation lever ikke kun i romantik.

Den lever i venskaber.

I fællesskaber.

I alle forbindelser, hvor vi vælger hinanden fra et sandt og ærligt sted.

Vi bevæger os væk fra idéen om, at kærlighed betyder at være ens.

Og ind i noget dybere:

Kan vi være forskellige — og stadig blive?

Kan vi møde det, vi ikke forstår, med nysgerrighed i stedet for afstand?

Kan vi lade den anden være et helt menneske, uden at ville ændre dem?

Ægte kærlighed opstår ikke i lighed.

Den opstår i rummelighed.

Og her må hjertet lettes og ekspanderes for at rumme det hele, både i det indre og i det ydre.

Den ydre storm og den indre storm.

Verden kan føles kaotisk lige nu.

Men det, vi ser, er også skyggerne, der kommer frem.

Og skyggerne må ses, før den kan integreres.

Den ydre storm spejler den indre.

Og den dybere sandhed er denne:

Når vi integrerer vores egne skygger, når vi lærer at møde vores frygt med bevidsthed og medfølelse, begynder verden omkring os at ændre sig.

Hver gang vi vælger fred i os selv… Hver gang vi bringer mere bevidsthed ind i vores relationer…

Deltager vi i medskabelsen af ​​den verden, vi længes efter at leve i.

Hver gang vi vælger fred i os selv, skaber vi forandring , ikke kun for os selv, men for helheden.

Hjertets vejning.

Og midt i alt dette står Ma'at.

Hun spørger ikke, om vi er perfekte.

Hun spørger:

Er dit hjerte sandt?

Er du i integritet med dig selv?

Er du villig til at give slip på det, der ikke længere er i alignment?

For vi kan ikke tage det gamle med ind i det nye.

Kun det, der er ægte, kan passere gennem porten til den nye verden.

Begyndelsen på en ny cyklus.

Vædderen minder os om, at alle nye verdener begynder med en gnist.

En beslutning. Et modigt skridt.

En villighed til at leve anderledes.

Måske kommer den nye tid ikke gennem store revolutioner.

Måske begynder den stille.

I måden vi relaterer.

I måden vi leder.

I måden vi vælger kærlighed frem for frygt.

Månemoderen Spørger os:

Hvordan føles dit hjerte lige nu?

Hvad er du klar til at give slip på, for at kunne træde gennem porten?

Hvor er du stadig styret af frygt og ikke kær.lighed?

Vægtens fuldmåne er ikke kun en spejling.

Den er en invitation.

Til mere balance.

Til mere sandhed.

Til kærlighed, der er renere, friere og mere ægte.

Vi er allerede i bevægelse.

I den måde, vi leder. I den måde, vi forholder os til hinanden.

I den måde, vi vælger kær.lighed frem for frygt.

Og ved at huske, at selv midt i stormen begynder en ny cyklus allerede.

Og måske, lige her midt i forandringens kaotiske storme , er den nye verden her allerede.

Ahavah,

I kær.lighed

Akkirah Rose